Hvad er et portræt?
Et portræt (fransk portrait, af latin protractum, hvad der drages frem for lyset) er ofte en billedlig fremstilling af en person: et maleri, et fotografi eller en skulptur. Det kan dog også være en skriftlig skildring.
Portrætfotografi er en af de ældste og mest klassiske af alle fotogenrerne, men også en af dem, der er sværest at definere. For hvornår kan man kalde et billede af et menneske for et portræt?
Nogle af de genrer man ofte taler om, er “traditionelle portrætfotos”, “portrætter i miljø”, “Børne-, par- eller familieportrætter” og “selvportrætter”.
Portrætter kommer altså i mange former og afskygninger – det kan både være det glade studenterbillede, billeder af ungerne eller business portrætter. Det vigtige ved enhver form for portræt er udtrykket, hvor det gælder om at finde det personlige hos modellen. Til nogle udtryk er det naturlige lys, den bedste lyskilde – andre er mest optimale i studielys.
I gallerierne nedenfor kan du se nogle af mine portrætter. klik på det enkelte billede for at se det i stor udgave… God fornøjelse
Portrætter af voksne
Portrætter af børn
Børn er skønne og det er vigtigt at huske billeder gennem opvæksten… det går nemlig bare så stærkt… Børneportrætter kan både være udfordrende og lette at lave, da børn – især måske mindre børn – hurtigere bliver trætte og ikke gider mere – eller de kan være mere afslappede foran kameraet og dermed gøre portrættet lettere. Ofte bliver børneportrætter sjovest, hvis børnene eller barnet får lov til at lege med sit ynglingslegetøj. Under alle omstændigheder kræver det ro og tryghed (og god tid).
Portrætter af hunde
… og nogen gange er det sjovt med hunde portrætter. Jeg fortrækker at fotografere hunde udendørs i naturligt lys. Et godt hunde portræt kan være en udfordring, da man ikke kan forklare hunden, hvorfor den lige skal sidde stille lidt endnu 🙂 eller at den fx skal dreje hovedet en anelse.







































