Galleri

Billedgallerier

Jeg har i de sidste 10 år taget rigtig mange billeder og her på siden ses et bredt udvalg af dem. De er sorteret i forskellige gallerier og disse “foldet sammen” da de ellers ville fylde for meget. Derfor: Klik på nedenstående gallerier for at folde dem ud (eller ind igen) og klik på billederne for at se dem i stor udgave.

God fornøjelse

Vejle

Vejle er min hjemby og her er masser af spændende motiver. Naturer, fugleliv, fjorden, byen… Her har jeg udvalgt et par billeder fra by og fjord

Fugle

Jeg elsker fugle… alle fugle…. og fuglefotografering omfatter flere udfordringer. Dels skal man finde fuglene (og gerne komme så tæt på at man kan fotografere dem) – dels skal lys og omgivelser gerne være ok. Men måske det er derfor, det er så sjovt 🙂 Her ses et lille udpluk af mine mange fuglebilleder.

Kirker

Jeg holder meget af at besøge og fotografere kirker – for næsten uanset hvor jeg har været, er der altid en smuk (og ofte gammel) kirke. Mange kirker er desværre “pakket helt ind” i andre bygninger, så man ikke kan fotografere dem i deres helhed, – men så nøjes jeg bare med at nyde kirkerummet. Det var i mange år et stort ønske for mig at besøge Ishavskatedralen i Tromsø og det var en kæmpe oplevelse, da det lykkedes i 2019.

Solnedgang

Jeg er vild med de varme farver i solnedgangen og den stemning, der ofte er i billeder taget der. Billederne fra Nordkapp kan vel knap kaldes solnedgang, da de er taget på det tidspunkt, hvor solen står i stik nord og dermed går op igen… En fantastisk oplevelse. De resterende billeder i dette galleri er taget i skønne Danmark.

Bygninger

Der er bygninger overalt. Store bygninger, små bygninger, nye bygninger, gamle bygninger, almindelige bygninger, vilde bygninger… og de kan være lavet af alle mulige materialer og med vidt forskellige formål. Her ses et udpluk af bygninger, som jeg har mødt på min vej

Blomster

Blomsterfotografering er en fantastisk disciplin, der kan udfoldes på mange måder. Det kan for eksempel være det “store” billede af parken og blomsterbedene, men det kan også være det “lille” billede taget meget tæt på – evt med et makroobjektiv. Jeg kan se en klar tendens, når jeg kigger mine blomsterbilleder igennem… Vurdér selv hvilken disciplin jeg foretrækker 🙂


Warning: Undefined array key "width" in /var/www/sillesfoto.dk/public_html/wp-content/plugins/foogallery/includes/functions.php on line 2032

Warning: Undefined array key "height" in /var/www/sillesfoto.dk/public_html/wp-content/plugins/foogallery/includes/functions.php on line 2033